Brygningen og salget af Weissbier var monopoliseret af den bayerske adel op gennem 1600-1700 tallet. Det gik efterhånden fra at være meget eftertragtet pga. sin adelige status til at blive skubbet mere og mere i baggrunden af ”braune” øltyper, dvs. øl brygget på byg.

Udbuddet af disse undergærede byg-øl steg, da de kunne brygges hele året pga. opfindelsen af kølemaskiner.

I den anden halvdel af 1800-tallet havde alle Weissbierbryghuse underskud, og selv det Statslige Hofbräuhaus kørte med underskud på Weissbier produktionen. I 1871 blev der brygget Weissbier for sidste gang i det statslige Hofbräuhaus, og den seneste forpagter, Georg Schneider, erhvervede Hofbräuhaus licens til at brygge Weissbier i München.

Schneider købte samtidig det nedlagte bryggeri ”Zum Maderbräu” i München. Efter et års ombygning grundlagde han sammen med sin søn, Georg Schneider 2, firmaet G.Schneider & Sohn.

Første Schneider Weisse

I september 1872 begyndte brygningen af hans egen Weissbier og dermed den første Schneider Weisse.

Tap 7 er den originale Schneider Weisse fra 1872.

Både Georg 1 og Georg 2 døde i 1890, og hermed gik bryggeriet over til den kun 20-årige Georg Schneider 3.

Den unge eventyrlystne mand så, at verden rykkede tættere på München, og han var forudseende nok til at få lavet det første patent på et Weissbier-mærke, de to krydsede hvedeaks. Samtidig fik bryggeriets udskænkningssted flere og flere gæster, og det blev fornyet og udvidet.

Georg 3 døde som 35 årig og efterlod sig to døtre, en 6-årig søn og en enke.

Mathilde Schneider tager over

Enken, den udholdende og viljestærke Mathilde Schneider, overtog ledelsen af bryggeriet sammen med en slægtning. De repræsenterede altså den 6-årige søn, Georg Schneider 4.

Tiden var endnu ikke til kvindelige bryggeri-ledere i Bayern, og Mathilde ledte derfor bryggeriet i smug. Det lykkedes den handlekraftige kvinde at få Schneider til at vokse til Syd-Tysklands største Weissbierbryggeri i tiden op til 1. Verdenskrig.

1 verdenskrig

Krigen var, som for andre bryggerier, et alvorligt tilbageslag med råstofmangel, beslaglæggelser af gods og forskellige forbud. Efterkrigsårene var ligeledes hårde ved bryggerierne, som bl.a. blev plaget af hyperinflationen, og resultatet var, at halvdelen af de bayerske bryggerier måtte lukke.

Det lykkedes dog for Mathilde at få både familie og bryggeri gennem disse svære tider.

Georg Schneider 4 overtog bryggeriet i 1924. En vanskelig tid hvor Tyskland var fyldt med mange krigs-traumatiserede, og en del af dem valgte desværre at følge diverse massebevægelser.

Forretningsmæssigt var det dog gode tider for Georg 4 efter devisen ”den enes død er den andens brød”. De bryggerier som måtte lukke i de hårde tider gav mere plads til dem, der overlevede.

Georg 4 opkøbte derfor bryggerier i München, Straubing og Augsburg samt ”Weisses Bräuhaus” i Kelheim.

Før og under 2 verdenskrig

Glæden var dog kort. I 1933 overtog National-socialisterne magten.

Georg 4 meldte sig, trods tryk ikke ind Nazi-partiet, og måtte derfor finde sig i en del repressalier.

2. verdenskrig var meget hård ved bryggeriet, der måtte leve med knaphed på råstoffer og tvangsstyring. Befolkningen kunne kun få tyndt øl og limonade lavet af valle fra bryggeriet.

For at gøre ondt værre blev Münchener bryggeriet i Tal bombet. Det samme blev bryggeriets udskænkningssteder i München og Augsburg. 

Krigen er ovre ,hvad nu?

Efter krigen stod Georg 4 overfor ruinerne af årtiers opbygning og udvidelser af bryggeriet. Han besluttede sig for at starte på ny i ”Kurfürstlichen Weissen Hofbräuhaus in Kelheim”. Dette var ikke helt risikofrit. Bryggeriet var ikke blevet skadet, men der skulle dog stadig investeres i det.

Til Georgs held var hans øl populære hos amerikanerne og fire måneder efter krigens afslutning, fik han byggetilladelse.

I 1958 gik ledelsen over til Surprise, Georg 5. En moderne mand der fik gang i eksporten til Schweiz, Østrig og USA.

Den hårdføre Mathilde døde i 1972, og den ligeledes hårdføre Georg 4 døde i 1991.

I løbet af 80’erne blev bryggeriet moderniseret, og i 1988 og 1993 blev det stadigt krigsskadede bryggeri i Tal i München renoveret tilbage til tilstanden fra 1905.

Det er nu et Bräuhaus, altså en restaurant og udskænkningssted.

I år 2000 overtog Georg 6 ledelsen, og Schneider fortsætter stadig den dag i dag med at udvide sine markeder. Der sælges nu Schneider i seks forskellige kontinenter.

Schneider er sammen med Störtebeker med i “Die freien Brauer”, som er en sammenslutning af mindre private bryggerier, der har forpligtiget sig til at sørge for variation i øltyper og bibeholde ølkulturen.

 

Links til Schneider weisses engelsk-sprogede hjemmeside: https://schneider-weisse.de/en/node/1

Der er et Schneider weisse bräuhaus i Kelheim og 2 i München.Det er steder hvor der bliver serveret traditionel mad ,og selvfølgelig øl.

Billederne i bunden af siden er fra “Bryg-kroen” i Kelheim. Dejligt sted 🙂

https://www.weisses-brauhaus-kelheim.de

Bryggeriføring

Der skulle ikke længere være deciderede bryggeriføringer,men man har planer om åbent bryggeri en gang om året med masser af aktiviteter.Schneiders hjemmeside henviser til bla deres facebook side hvis man er interesseret i hvornår.

https://www.facebook.com/schneiderweisse/

Schneider Weisse i shoppen:

Tap 1 og Tap 7 og der er også glas med logo fra dem.

 

 

 

 

schneider brygstue
brauhaus udefra