Erdinger bryggeriet ligger i Erding nordøst for München. Det skulle iflg. egen opgivelse være det største Weissbier-bryggeri i verden. Der er kun et Erdinger Weissbier-bryggeri, og det giver ingen licenser.

Så din Erdinger er brygget i Erding

Det første Erdinger Weissbier-bryggeri blev bygget i 1886 under navnet ”Weisse Bräuhaus”. Efter nogle ejerskifte blev det i 1935 købt af Franz Brombach, som gav bryggeriet sit nuværende navn i 1949.

I 1965 gik sønnen Werner Brombach ind i firmaet og overtog det efter sin fars død i 1975. Den uden-bayerske eksport til rest-Tyskland blev påbegyndt i 1960erne.

I løbet af 1970erne begyndte den udenlandske eksport, som startede med levering til Østrig, og i dag eksporteres der til hele 90 lande fordelt på fem kontinenter.

I 1990 solgte det som det første Weissbier-bryggeri over en million hektoliter øl. Den stigende produktion har stillet krav til et nybyggeri, og  i 1983 blev der sat gang i et nyt bryggeri (i Erding ,hvor ellers?) med en kapacitet på 600,000 hektoliter.

Salget løb også fra det byggeri, og man var derfor nødt til udvide det nye bryggeri med et ekstra afsnit. Bryggeriet har sin egen Brauhof, på dansk betegnet bryggergård, med egen restaurant og 4-stjernet hotel.

Werner Brombach må være en dygtig ølkøbmand. Det er den hvidhårede herre i linket der står sammen med bla Bayerns ministerpræsident

Man kan besøge bryggeriet og bo på deres fine hotel inde i Erding by,hvis man er i nærheden.

Jeg har selv overnattet på hotellet ,og det kan varmt anbefales .Erding er desuden en meget pæn og ren Bayersk by. Det er en omvej værd

PS. Hvis i besøger hotellet så er det at finde parkeringskælderen en IQ-test i sig selv ifølge Portieren. Det lykkedes mig at finde det selv ,og det var vist kun de færreste der kunne ifølge hende .(man kan altid rose sig selv hvis ikke andre gider…)

Så hvis i ser det forfra så skal i rundt om til venstre og om bag det ,og fortsætte bag det indtil i ser en nedkørsel.

Derefter siger i til portieren at i selv fandt det 🙂

De må ikke skilte ,og hvis i er trætte så gå ind og spørg med det samme.

Inde i gården bag hotellet var der forresten en særskilt parkeringsbås med navnet Brombach. Det er godt at være direktør

 

Link til Hotel            https://www.hotels-erdinger-erding.de/en/home_en/

Link til bryggeriture  https://tickets.erdinger-besucherzentrum.de/bz_en/?___from_store=bz_de

Jeg har Erdinger glas og alkoholfrie øl i webshoppen

bryggeri erdinger
Erdinger Weissbier